Frederik II's kanal og Slotsmøllen

Søen omkring Frederiksborg Slot i Hillerød er et dødishul ligesom de andre søer mellem Hillerød og Ny Hammersholt. Den har en meget begrænset naturlig vandtilførsel, fordi den ligger ganske tæt ved hovedvandskellet. Da Frederik II i 1560 erhvervede Hillerødsholm og påbegyndte bygningen af Frederiksborg Slot, lå bygningerne på en holm i et sumpet terræn med en sø, der var mindre (og dybere) end den nuværende Slotssø. Sydvest for slottet lå Bøllemose og længere mod syd den store Tranemose. Bøllemose havde afløb mod nordvest til Pøleå, og Tranemose mod sydvest til Havelse Å. Begge moseområder drænes nu af Pøleå-kanalen, som krydser det tidligere vandskel mellem moserne.

For at få et højere vandspejl omkring slottet samt for at skaffe vand til en vandmølle (Frederiksborg Slotsmølle) fik Frederik II hævet det opdæmmede afløb fra den øvre del af Bøllemosen, og han igangsatte i 1572 byggeriet af et kanalsystem, der kunne hente det afstrømmende vand fra hele det sydøstlige område mellem slottet, hovedvandskellet og vandskellet mod syd ved Ny Hammersholt. Dette vand løb naturligt mod sydvest til Havelse Å via Tranemose og mølledammen ved Faurholm, men det blev dirigeret om til brug for slottets vandmølle ved hjælp af dæmninger og kanaler. Herved dannedes en kæde af forbundne kunstige søer, Karlssø, Teglgårdssø og Slotssø.

Fra begyndelsen blev der anlagt en kanal mellem Slotssø og Teglgårdssø og videre fra Teglgårdssø til Store Funkedam. Denne kanal skulle fortsætte hele vejen til Slettebjerg. Den nedre del af kanalen mellem Teglgårdssø og Store Funkedam eksisterer stadigvæk og leverer vand til Slotssøen. Det øvre stykke af kanalen til Store Funkedam, hvis skønnede beliggenhed er vist med en stiplet pink linje på kortet, blev imidlertid overflødigt, så snart Karlssølavningen (endnu et dødishul) var blevet opdæmmet og fyldt med vand. Ved Holmene blev kanalen "kortsluttet" til den opdæmmede Karlssø. Det vand, som skulle være hentet ved hjælp af den øvre kanal, løber nemlig altsammen naturligt til Karlssø. Rester af den øvre kanal kan endnu ses tydeligt på skrænten mellem Funkevej og Karlssø. Det er sandsynligt, at den øvre kanal aldrig kom i brug. Sporene efter gravearbejdet, der tilsyneladende er startet i nærheden af afløbet fra Store Funkedam, forsvinder ca. 100 meter før den nedre kanal.

Da vandet fra Karlssø blev omdirigeret til Slotssøen, mistede vandmøllen ved Favrholm en væsentlig del af sit vand. Der er fundet spor efter en kanal, som førte vandet retur mod syd fra Slotssøen til mølledammen ved Favrholm. Naturligt løber vandet fra Slotssøen mod nordvest til Pøleå.

Frederik II udvidede et par år senere Slotssøens opland helt til Ravnsholt syd for Lillerød ved at overskride de sydlige vandskel med en fire kilometer forlængelse af kanalen fra Karlssø gennem en nabolavning, som også blev opdæmmet og nu er Tørkerissø, og derfra videre ud gennem Brødeskov. Dette forklarer den dybe grøft på golfbanen og "Svenskegrøften" i Brødeskov. Han kunne herved hente vand fra Slåenbæk og fra den vandrige Kollerød Å, som yderligere blev forbundet med Allerød Sø og Kattehale Mose via en kanal gennem Lillerød ("Søgrøften", som nu er underjordisk og indgår i byens kloaksystem).

Kanalen mellem Brødeskov og Tørkerissø blev nedlagt allerede i syttenhundredetallet efter et sidste forsøg på oprensning, som blev udført af svenske krigsfanger (eller arbejdsløse lejesoldater) efter Store Nordiske Krig. Et tegn på, at kanalen syd for Frederiksborg Slot lige fra begyndelsen ikke fungerede særlig godt, er, at kongen efter kort tid beordrede et endnu mere problematisk kanalbyggeri nord for slottet til Gribsø. At det sikkert var vanskeligt at få vandet til at strømme i kanalen uden store tab og hurtig tilgroning, skyldes, at faldet i højde fra den nordlige ende af Brødeskov til Tørkerissø er ringe (ca. 5 meter). Kanalen, som på dette stykke løber modsat Slåenbæk, udnytter faldet langs en indlandsskrænt ("Attemose Skrænt"), der løber fra Hanebjerg nord for Uvelse til Slettebjerg i Ny Hammersholt. Den sydlige del af Slettebjerg udgør en del af skrænten og ligner kun et "bjerg", hvis det betragtes fra nord og vest. Skrænten har haft betydning for tildannelsen af dødislandskabet ved Ny Hammersholt.

Det kan virke overraskende, at man på Frederik II's tid mestrede landmålerteknikker, som var egnede til projektering af så store kanalbyggerier i et meget bakket terræn. Man skal imidlertid være opmærksom på, at Danmark også dengang var et landbrugsland, hvor kendskab til landmåling og nivellering var vigtig, og desuden en søfartsnation, hvor man var fortrolig med brugen af instrumenter til nøjagtig vinkelmåling. Tycho Brahe på Hven byggede få år senere avancerede astronomiske instrumenter (sekstanter og kvadranter), som kunne måle vinkler med en nøjagtighed på et bueminut. Som renæssancefyrste knyttede Frederik II dygtige kunstnere, vandmestre, arkitekter, astronomer og læger til sin hof, og han var Tycho Brahes meget gavmilde mæcen. Som et kuriosum kan nævnes, at netop i året 1572, hvor kanalbyggeriet påbegyndtes, gjorde den da 25-årige Tycho Brahe en for hans egen karriere afgørende og for videnskabshistorien epokegørende observation af en supernova ("Stella Nova").

Kanalen fra Karlssø til Teglgårdssø og videre til Frederiksborg Slotssø ("Skelbækken" og "Slusen/Teglgårdsåen") er nu underjordisk. Den fungerer stadigvæk og sørger for tilstrækkelig vandtilførsel til, at det smukke slot altid spejler sig i en vellugtende sø og - ikke mindre vigtigt - at slottets fundament ikke sætter sig. Sortedam i Nyvang og Karlssø bruges af Hillerød Kommune som magasinsøer, hvorfra vandet tappes til Slotssøen i den tørre sommerperiode med et planlagt vandspejlsfald på ca. 20 cm i Karlssø. Både den bevarede og den nedlagte del af kanalen fra den opdæmmede Kollerød Sø til Slotssøen er vist med en rød linje på kortet.

Frederiksborg Slotsmølle gik på et tidligt tidspunkt over til damp og er nu helt nedlagt. Navnet ses dog stadigvæk på bygningen ved siden af Slotskroen.

Del på facebook